15.1 Hvordan logger jeg på Netbank?
15.2 Hvornår kan jeg se mine transaktioner i Netbank?
15.3 Kan jeg betale min regning via Netbank?
15.4 Kan jeg søge om kreditforhøjelse i Netbank?
15.5 Kan jeg søge om ekstrakort i Netbank?
15.6 Kan jeg tilmelde mig Betalingsservice i Netbank?
15.7 Kan jeg ændre min minimumsbetaling?
15.8 Kan jeg opdatere mine personlige oplysninger i Netbank?
15.9 Kan jeg søge om en betalingsfri måned i Netbank?
15.10 Kan jeg ændre betalingsdatoen i Netbank?
Tilbage til Spørgsmål og svar om LO Plus Guldkort
Spg. 15.1 Hvordan logger jeg på Netbank?
Du skal bruge den netbanknøgle, du har fået fra din almindelige bank, og det password du normalt bruger, når du logger på din almindelige Netbank. Du kan logge på netbank her.
Hvis du er i tvivl om hvordan du logger på Netbank, kan vejledningen findes her:
Vejledning i PDF-format.
Spg. 15.2 Hvornår kan jeg se mine transaktioner i Netbank?
Du kan se dine transaktioner i netbanken dagen efter, at de er blevet bogført hos os. Det vil sige, at du normalt kan se transaktioner ca. 2 dage efter de har fundet sted.
Spg. 15.3 Kan jeg betale min regning via Netbank?
Nej, du kan ikke betale regninger i Nebank, men du kan se dine fakturaer. På hver faktura står et girokort-nummer, som du kan bruge til at indbetale på gennem din banks netbank.
Spg. 15.4 Kan jeg søge om kreditforhøjelse i Netbank?
Ja, du kan sende os en ansøgning om at forhøje kreditgrænsen på dit kort, så du får et større beløb til rådighed direkte i Netbank. Vi behandler din ansøgning indenfor få dage, og du får svar direkte i din indboks i Netbank.
Spg. 15.5 Kan jeg søge om ekstrakort i Netbank?
Ja. Hvis du ønsker at et andet medlem af din husstand skal have adgang til din kredit, kan du bestille et ekstrakort til vedkommende i Netbank. Det giver jer mulighed for at handle uafhængigt af hinanden og stadig få en samlet regning på forbruget. På regningen fremgår det naturligvis, hvilke indkøb I hver især har foretaget, og det samlede beløb bliver trukket på din konto.
Spg. 15.6 Kan jeg tilmelde mig Betalingsservice i Netbank?
Ja, og når du tilmelder dig Betalingsservice, kan du vælge hvilket minimumsbeløb, der skal trækkes på din konto hver måned. Du kan vælge mellem 2,5 %, 25 %, 50 % eller 100 % af din månedlige saldo.
Spg. 15.7 Kan jeg ændre min minimumsbetaling på Betalingsservice i Netbank?
Ja, hvis du allerede er tilmeldt Betalingsservice og ønsker at ændre dit minimumsbeløb, kan du gøre det i Netbank.
Spg. 15.8 Kan jeg opdatere mine personlige oplysninger i Netbank?
Ja, du kan ændre oplysninger som telefonnumre og e-mailadresse. Oplysningerne bliver sendt til vores kundeservice, der efterfølgende opdaterer dine personlige oplysninger i kundedatabasen. Din post-adresse bliver opdateret automatisk fra CPR-registret, så hvis din nye adresse ikke fremgår af denne side i Netbank, bedes du kontakte borgerservice i din kommune for at få bekræftet, at den er opdateret i CPR-registret, før du ringer til kundeservice.
Spg. 15.9 Kan jeg søge om en betalingsfri måned i Netbank?
Ja, du har mulighed for at søge om at springe næste måneds betaling over i Netbank. Det kræver dog, at du ikke har benyttet dig af den mulighed indenfor de sidste 6 måneder, OG at du har betalt de sidste 6 måneders regninger på dit kort til tiden. Når du vælger betalingsfri måned, skal du være opmærksom på, at der fortsat tilskrives renter i den måned, hvor du springer betalingen over.
Spg. 15.10 Kan jeg ændre betalingsdatoen i Netbank?
Ja, hvis du betaler via indbetalingskort har du mulighed for at ændre din faste månedlige betalingsdato i Netbank.