Betaling

En gang om måneden modtager du en opgørelse over de køb, du har gjort med dit LO Plus Guldkort.

Du kan vælge to former for betaling af din opgørelse:

• Indbetalingskort – med en indbetalingsdato der fortrykt - 1., 5. eller 10.
• Betalingsservice – med indbetaling d. 1., 5. eller 10. i måneden

Kortet giver dig op til 52 dages rentefri kredit. Det betyder, at du har fra 22 til 52 dage, fra du foretager et køb med dit LO Plus Guldkort, til vi opkræver beløbet. 

Betalingsservice

Betalingsservice er en aftale om indbetaling, der sker automatisk. Du kan tilmelde dig på betalingsservice.dk eller i din netbank i dit pengeinstitut.

Når du betaler gennem Betalingsservice, kan du vælge forskellige ratestørrelser for afdrag af dit forbrug på dit LO Plus Guldkort. Ratestørrelserne er: 2,5 %, 25 %, 50 % eller 100 %.

Hvis du ønsker at betale din månedlige saldo ud tidligere, så kontakt vores kunderservice på 3342 3710. De hjælper med et gironummer, du kan indbetale på. De kan også hjælpe, hvis du ønsker at ændre din betalingsform. Du kan også se dit gironummer på din faktura eller i netbanken.

Indbetalingskort

Sammen med den månedlige opgørelse får du et indbetalingskort. Du kan betale via din netbank i dit pengeinstitut eller på posthuset. 

På indbetalingskortet er der fortrykt et betalingsbeløb. Hvis du ønsker at betale mere end det beløb, der er fortrykt, streger du beløbet ud og betaler det, du ønsker. Du skal dog som miminum indbetale 2,5 % af saldoen pr. gang og i alle tilfælde 100 kr. eller derover.

De ratestørrelser, du kan vælge imellem, er fastsat til: 2,5 %, 25 %, 50 % eller 100 %.